Car transport

Biltransport og parkering ved start fra Tørring

Når I starter jeres kano- eller kajaktur fra Tørring, har I mulighed for at tilkøbe biltransport til jeres slutdestination. Det giver jer en fleksibel og bekvem tur på Gudenåen uden behov for at returnere til startstedet.

Biltransporten udføres af Tørring Borgerforening, som har over 10 års erfaring og benytter rutinerede chauffører.

Sådan fungerer det

  • I starter jeres tur fra Tørring
  • Jeres bil transporteres til et valgt slutsted langs ruten
  • Bilen står klar senest kl. 16.00 på slutdagen

Betingelser for biltransport

  • Biltransport tilbydes kun ved start fra Tørring
  • Slutsted vælges blandt de faste stop langs Gudenåen (se priser nedenfor)
  • Ved 1- og 2-dages ture kan slutstedet ikke ændres
  • Ved ture på minimum 3 dage kan slutsted ændres frem til dagen før kl. 09.00 efter aftale
  • I travle perioder kan bilen blive leveret dagen før jeres ankomst
  • Der skal afleveres 2 sæt bilnøgler
  • Bilen skal være lovlig og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand – ellers afvises transport
  • Transport og opbevaring sker på ejerens ansvar og dækkes af egen forsikring
  • Ønskes levering længere end Indelukket i Silkeborg, skal dette aftales telefonisk på forhånd og vil medføre en merpris

Priser for biltransport

  • 450 kr. – Åle Teltplads, Åstedbro Teltplads
  • 550 kr. – Gudenå Camping, Vestbirk Camping
  • 650 kr. – Voervadsbro Teltplads, Klostermølle
  • 700 kr. – Gammel Rye Teltplads, Holmens Camping, Ry/Skimminghøj Teltplads, De Små Fisk Teltplads samt Indelukket / Ly Outdoor Camp i Silkeborg

Parkering i Tørring

Parkering sker på aflåst parkeringsplads ved Tørring Kanoudlejning, hvorfra I starter jeres kano- eller kajaktur.

  • Pris: 25 kr. pr. dag
  • Betaling: MobilePay ved ankomst – husk at angive nummerplade
  • Der fratrækkes én dag, da bilen typisk flyttes før jeres ankomst

Parkering betales uanset om I benytter biltransport.

Praktisk information

Biltransport og parkering aftales og afregnes ved ankomst i Tørring.

Det giver jer en enkel og fleksibel start på jeres tur på Gudenåen.

Shopping Cart

Tilmeld jer vores nyhedsbrev og vær de første til at modtage nyheder, inspiration og tips til jeres næste sejlads-eventyr.

Vi passer godt på jeres oplysninger - og deler dem selvfølgelig ikke med andre. Ved tilmelding accepterer I vores privatlivspolitik.

Tilmeld nyhedsbrev